Der er én ting som meget få hjemmesider kommer uden om: Navigationen (også kendt som menuen). Hvis den sidste gang du tænkte din menustruktur igennem var “aldrig”, skal du læse med her.
Hvad end du ønsker flere henvendelser via din kontaktformular, dit projektskema, køb i din webshop eller besøgende på din blog, så er navigationen en nem vej til flere konverteringer.
Samtidig har det den fordel, at du kan gøre det helt uden hjælp og uden at investere én eneste krone.
Tag et kig på din menu
Hvis din menu ligner noget ala det her, så er der plads til forbedring (Jeg har i dette tilfælde anonymiseret menuen lidt, for ikke at stille nogen ud)
Når jeg kigger på menuen i ovenstående tilfælde, så er min udfordring at opmærksomheden slås om de mange menupunkter. Ud over dette er der også flere af menupunkterne som har 5-7 under punkter.
Det giver mentalt rod for den besøgende, hvilket betyder at de groft kan inddeles i tre:
- Dem der ikke ved hvad præcist leder efter, ikke ved om du tilbyder det og får udfordringer med at danne sig et overblik
- Dem der ved hvad de leder efter, ikke ved om du tilbyder det og får svært ved at finde ud af om det er et sted midt i rodet
- Dem der ved hvad de leder efter, ved du tilbyder det og skal vide præcis hvor det er for ikke at blive distraheret
Det giver ikke en særlig god sandsynlighed for at den besøgende finder det, personen leder efter.
Menuen er et af de steder dine besøgende kigger først, når de leder efter noget, de ikke fandt ved først øjekast. Derfor er det også væsenligt, at din menu afspejler hvor du ønsker, at lede dine besøgende hen.
Hvis du forsøger at fange to kaniner på én gang, fanger du ingen.
– Gammelt ordsprog
Nøjagtig sådan fungerer det også med menuer som forsøger at indeholde alting. Du har ganske givet en hel del forskellige ydelser. Hvis de alle er prioriteret som lige vigtige, betyder det også at ingen af dem er vigtige.
Med andre ord ved dine besøgende ikke hvad de kigger på. Det bliver sløret hvad du tilbyder. Start med at afklare hvad dine kerneydelser er og sørg for dine 3 vigtigste ydelser (eller færre) fremgår af menuen.
Jamen Yan, jeg kan jo også 12 andre ting? Hvad så med dem?
Jeg lyder måske lidt hård, men jeg vil dit allerbedste. Jeg underviser også i kampsport, kan reparere cykler, samle computere og en hel snes andre ting jeg formentlig sagtens kunne tage en skilling for.
Hvis du så dem fremgå af menuen her på hjemmesiden, ville du formentlig tænke “Arrh.. det bliver ikke her jeg handler”.
Dine besøgende har det på samme måde
Det er godt hvis du kan en masse relaterede ting til dit erhverv, men se dem som komplementerende ydelser. De er ikke kerneydelser som du skilter med i butiksvinduet.
Mega menuer
Mega menuer er populære særligt blandt webshops der har mange forskellige kategorier af varer. Mega menuer er et tveægget sværd, de kan enten forbedre navigationen for den besøgende drastisk, eller gøre lige præcis det modsatte ved, at skabe forvirring og gøre det svært at få et overblik.
Oftest har de hjemmesider, der har behovet for mega menuer, også behov for en søgefunktion (der vel og mærke virker).
Det oftere vil oftere være hurtigere for den besøgende at finde det, personen leder efter ved en enkel søgning, end ved at skulle finde det via kategorier og underkategorier.
Dropdown menuer
Dropdown menuer var populære lige da de kom frem, det var næsten som om de var svaret på dét alle havde ventet på. Nu kunne der pakkes endnu mere information ind i en menu, halleluja!
Det har bare sjældent været en god løsning på rod, at putte endnu mere ind i rummet der roder.
“Yan, Jeg har virkelig meget indhold og jeg kan ikke pakke det ned under ét menupunkt.”
Fair nok, så bør du overveje om ikke en god portion af informationen kunne prioriteres til at være i én kasse, hvor det hele ikke bliver præsenteret under ét menupunkt. Overvej at anvende ventre/højre-menuer , lidt som det er gjort på Brandbjerg Højskole.
Overvej sekundær menuer
Har du indhold som kunne være rart hvis den besøgende forholdsvist nemt kunne finde, men som det ikke er alfa-omega, at det springer dem direkte i øjenene kan du overveje en sekundær (eller top-) navigation.
Se f.eks. hvordan det er gjort her på siden hvor Forside, Udtalelser, Blog og Om kan findes rimelig nemt samtidig med det ikke er noget der står helt fremme i vinduet.
Hvorfor? Fordi jeg ved, at langt de fleste først vil læse om hvem vi er og hvad vi står for, når de er sikre på at ydelserne er på plads.
Du vil jo ikke læse hele brugtvognsforhandlerens historie, når det du er på udkig efter, er cykler. På samme måde med bloggen og udtalelser. Det er først interessant senere, derfor skal det lidt i baggrunden.
Forside menupunktet
Det springende punkt som der kan tales en del om: Forside menupunktet. Jeg ser mange hjemmesider der har forside som et hovedmenupunkt og jeg mener det er helt forkert i langt de fleste tilfælde.
Vi lever i det 21. århundrede og langt de fleste kan godt finde forsiden ved at klikke på dit logo. Der vil være er fåtal som ikke kan og de vil enten være vant til, at anvende deres “tilbage-knap” flittigt i forvejen eller også finder de det i sekundær menuen.
Nu skal det handle om dig
Til sidst har jeg lavet en skridt-for-skridt process jeg vil have dig til at gå igennem, det kan jo tænkes din menu kunne optimeres bare en smule.