Dette er del 2 af i alt 3 artikler hvor jeg deler nogle af de principper og tankegange jeg anvender for, at facilitere bedre og tydeligere kommunikation, både i det profesionelle og det private.
Leder du efter den første del? Så klik her og læs: Inspiration til bedre kommunikation – Del 1 af 3
Grundlæggende antagelser
I del 1 var vi inde på hvorfor det er vigtigt at kende den andens udgangspunkt, samt hvordan du kan tage nogle enkle skridt til, at lære om den andens udgangspunktet.
I denne artikel skal vi kigge på hvilke grundlæggende antagelser du kan anvende for, at gøre kommunikationen nemmere.
For at opnå forståelse for en anden persons udgangpunkt kræver det nysgerrighed – og at tage ansvar for kommunikationen. Jeg starter ved at gøre brug af 3 grundlæggende antagelser omkring kommunikation.
Fælles for de 3 grundlæggende antagelser er, at de alle omhandler dig selv.
Antagelse 1: Du præsenterer ikke sandheder, men overbevisninger
…”Jamen, jeg HAR altså ret”…
Nej, du har ikke ret, du er overbevist om du har ret. Det er to meget forskellige størrelser.
Langt størstedelen af de meninger og holdninger du kommunikerer er ikke spørgsmål om fakta. Det er et spørgsmål om, at du er overbevist om, at det du siger har validitet og er korrekt, set fra dit perspektiv.
Derfor vil du stritte imod, hvis du bliver præsenteret for noget, der går imod dine overbevisning. Derfor vil andre også stritte imod, hvis deres overbevisninger ikke matcher dine.
For at imødekomme dette, når du møder en som har andre overbevisninger end dig, er det tid til, at du stiller spørgsmål. Nysgerrigt og lyttende, til hvad der leder til den andens overbevisning.
Du skal slukke for din indre stemme (den som er i gang med at modargumentere). Du skal stille spørgsmål og undersøge – For der sker noget magisk når du forsøger, på en autentisk måde, at forstå et andet menneske. Det menneske vil også få lyst til, at forstå dig.
Antagelse 2: Kvaliteten af din kommunikation viser sig i den respons du får
Når du uundgåeligt støder på modstand i din kommunikation, er det ikke den anden som ikke forstår hvad du siger. Det er heller ikke den anden som skal lytte bedre efter.
Det er dig, som skal omformulere og finde en måde at sige dit budskab på en måde, der taler til den andens referenceramme. Det betyder, at du skal forstå det udgangspunkt, den anden kommer fra.
Når du ændrer kvaliteten af din kommunikation, overfor den du kommunikerer med, ændrer du også den respons du får.
Desuden er det er langt nemmere og mere tidsbesparende at ændre dine formuleringer og forklaringsmodeller til den anden, end det er at få den anden til at ændre sine.
Antagelse 3: Modstand er et tegn på utilstrækkelig rapport
Ehmm.. hvad er det der ord .. rapport..?
Nej, vi taler ikke om excel ark eller farverige magasiner. Rapport oversættes til god, tillidsfuld kontakt. Rapport skabes ved at opbygge en følelse af fællesskab og fællestræk.
Jo større rapport du har med den du kommunikerer med, jo mere positiv respons vil du modtage.
Hvis du møder modstand fra den du kommunikerer med, betyder det i bund og grund at der er mangel på god tillidsfuld kontakt mellem jer. Det kan blandt andet skyldes, at du ikke er transparent omkring dine motiver eller at personen føler, at du ikke er tilstede i deres interesse.
At opbygge rapport med den anden, når der opstår modstand er en hel artikelserie i sig selv – faktisk er det nærmest en videnskab. Det er vigtigt at notere dig, at rapport opbygges mere effektivt gennem det non-verbale end det verbale. Altså, de ting du gør tæller mere end de ord du siger.
Ligesom at måden du siger det på, tæller langt mere end hvad du siger.
Der er nogle relativt enkle ting du kan gøre, for at begynde, at opbygge rapport med den du kommunikerer med. Du kan betragte det som færdselsreglerne i trafikken, du kan godt lade være med at følge dem, men hvis du gør, bliver det langt nemmere for alle.
- Lyt aktivt! Jeg var inde på det i den første artikel. Når den anden siger noget, så giv tilkende at du har hørt hvad der blev sagt ved at omformulere og gentage det du hørte. Undlad fortolkning og hold dig til det hørte.
- Luk munden på din indre stemme (Din indre dialog som kører og er i gang med, at forbedrede et svar, med mindre du aktivt stopper den). Der er en KÆMPE forskel fra at tale med en person som lytter uden en indre dialog, til en der lytter med en indre dialog.
- Smil! Altså, ikke hele tiden, men i en passende mængde der svarer til emnet og den du sidder sammen med.
- Match den andens tale tempo (Hvis den anden taler hurtigt/langsomt så sæt et tempoet derefter – Tænk hvis du talte som en auktionær til din gamle farmor, det ville hun jo heller ikke kunne følge med i!)
- Match den andens tale volumen (Hvis du har en der taler stille og lavmælt, skal du tilpasse til det. Der er næsten ingen lavmælte person som synes det er rart med højrystede personer!)
Der er meget mere i det at opbygge rapport med en anden person, men disse 5 punkter er noget alle kan gøre uden nogen særlig træning – faktisk kunne det kaldes at være høflig at følge dem.
Jeg er nysgerrig! Hvilke grundlæggende antagelser gør du dig i din kommunikation?
Har du gjort dig tanker om hvilke grundlæggende antagelser du selv har i din kommunikation, det kan være det er bevidste antagelser – Men, det kan også være ubevidste antagelser du netop er kommet til, at tænke over.
Lad mig høre i kommentarerne hvilke tanker du gør dig! Hav en SKØN dag!
2 kommentarer til “Inspiration til bedre kommunikation – Del 2 af 3”
Spændende læsning, har aldrig før tænkt dybere over dynamikken i kommunikation, men kan sagtens følge dine pointer.
Og så den her sætning: “Tænk hvis du talte som en auktionær til din gamle farmor, det ville hun jo heller ikke kunne følge med i!” Den er genial!!
Hej Holger, tusind tak for din kommentar og dit indspark.
Du har helt ret, målgruppe for kommunikationen er SUPER vigtigt, som du pointerer skal der tales til ens målgruppe, på deres niveau, med deres terminologi og ordbrug 🙂
Hav en dejlig aften!