WordCamp 2015 Danmark

Læsetid: 2 minutter

WordCamp 2015 Danmark er overstået og sikken et event! Tusind tak til alle de deltagende, for alt inspirationen, de gode snakke og de dejlige smil!

Hvor er det bare fantastisk at være del af et community der i den grad bakker op om WordPress og alle de mange facetter der er ved, at arbejde med systemet.

Hvad end du er udvikler, bruger, designer, administrator eller bare nysgerrig så leverer WordCamp Danmark inspiration i massevis.

Selv var jeg helt vanvittigt inspireret af Valentin Vesa, fra Sucuris, oplæg om “WordPress for Charities: The Gift that keeps on giving” hvor han fortalte om, hvordan at ShoeBox.ro som er bygget på WordPress, gik fra at give nogle få 100 skoæsker med gaver til børn, til i 2014 at give mere end 100.000 æsker væk – helt gratis – og nu er i mere end 22 lande!

Jeg er helt blæst væk af hans gavmildhed og integritet i hans fortælling om hvordan ShoeBox.ro er blevet til!

Ud over det, på WordCamp 2015 holdt jeg et oplæg om WordPress og sikkerhed: Vi har et ansvar for vores kunders kunder.

Oplægget var en gennem gang af de overvejelser og enkle tiltag som enhver bør gøre sig ifht. deres WordPress hjemmeside eller webshop, for at holde ikke kun dig selv sikker, men også dine besøgende.

Hvis du vil have slides fra oplægget, så skriv dig på formularen nedenunder – Så får du dem sendt direkte til din inbox.

Og endnu en gang, tusind, tusind tak WordCamp Danmark – Jeg er sindsygt taknemmelig for, at I stiller op og leverer den indsats, i gør!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!