Forestil dig, at du vidste hvilket tidspunkt på dagen dine potentielle kunder besøgte din hjemmeside. Så kunne du opsætte nyheder og blog indlæg til at blive udgivet på det rette tidspunkt.
At sætte indhold, kampagner, nyhedsbreve, etc. op så de rammer på de helt rigtige tidspunkter kan være lidt af en kunstart i sig selv. Først og fremmest kræver det information omkring dine besøgende.
Det kan også være du driver en webshop og overveje at anskaffe en chat support, så der kan stilles spørgsmål.
I stedet for at betale for support på tidspunkt hvor der slet ikke er behov for det, ville det være mere optimalt, at vide præcis hvornår der var flest besøgende og formentlig også behov for supporten.
Det kan du med Google Analytics
Hvis du ikke allerede har Google Analytics tilsluttet til din WordPress hjemmeside vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at komme i gang med det.
Arh, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal bruge det til.. kunne jeg ikke bare vente med det?
Nej, det mener jeg ikke du bør vente med. Selv hvis du ikke har tænkt dig at afsætte tid lige med det sammen, til at kigge på den data som Google Analytics giver dig, får du den stadig opsamlet så den senere kan anvendes til at optimere din hjemmeside.
Ikke en standard rapport i Google Analytics
Underligt nok er det ikke en standard rapport at se hvad tidspunkt på døgnet dine besøgende kommer til din side. Det har undret mig et par gange, da jeg synes det er ret værdifuld information at vide, frem for, at antage.
Sådan gør du
- Det første du skal gøre er, at logge ind i dit Google Analytics kontrolpanel. Det finder du ved at gå til https://analytics.google.com/analytics/web/
- Klik på fanen “Tilpasset” i toppen
google-analytics-time-of-day-step-1
- Klik på “Ny tilpasset rapport“
- Under Metric Grupper vælger du “Brugere“
- Under “Dimension i detaljer” vælger du “Time” (eller Tid)
- Tryk “Gem“
Og nu har du opsat en tilpasset rapport du kan tilgå under “Tilpasset” fanen ude til ventre fremover.
2 kommentarer til “Hvornår besøger folk din hjemmeside”
Hej – god vejledning. Hvordan kan jeg kombinere denne visning med en speciel side? Så jeg kan se hvornår brugerne er på en speciel side?
Hej Michael
Tak 🙂 Det kan du gøre ved at tilføje et filter 🙂