Et værktøj til dig der skriver: Tekstr

Læsetid: 2 minutter

Almindeligvis skriver jeg primært om WordPress og værktøjer der gør det enklere for dig, at have med WordPress at gøre. Og i dette blogindlæg gør jeg en undtagelse. Ok, måske ikke strengt taget en undtagelse, bare en indirekte en.

Hvis du skriver indlæg, artikler eller blogger så er det her lige noget for dig

Og da et af formålene med WordPress er, at demokratisere udgivelsen af indhold på Internettet, så synes jeg jo det ville være skønt om Internettet blev lidt mere læsevenligt.

Uden yderligere omsvøb vil jeg præsentere dig for https://tekstr.dk/app/

Dette værktøj er udviklet af holdet bag Tekstr som er Heine Aaen, Tina Thor Jørgensen, Thea Jepsen og Mark Buskbjerg.

Deres web-app er stadig i udviklingsstadiet men de har brug for hjælp til, at afprøve det, teste og gøre det endnu bedre.

Og hvad gør værktøjet så? Kort sagt, det gør dine skriverier nemmere at læse for dine besøgende.

Du skriver (eller indsætter) din tekst i https://tekstr.dk/app/ og så udregner den lix-tallet for din tekst. Lix-tallet er et udtryk for hvor svær din tekst er at læse, udregnet ud fra forskellige parametre som f.eks. antal tegn, længden af dine ord og sætninger, etc.

Så næste gang du skal lige til at trykke på ‘Udgiv’ så kør da lige din tekst igennem Tekstr_ og se om ikke der lige kunne forbedres lidt.

God fornøjelse 🙂

Og så skal der lyde en tak til Naja Lind fra Lind Perspective for at gøre mig opmærksom på dette fabelagtige værktøj!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar på mere inspiration?

Lyt til vores WordPress podcast!