Wexøe

Ligegyldigt hvem du er, er din bedste reklame din viden. Tør du give lidt af den væk, ja så giver du andre mennesker værdi. Sådan er det også for Wexøe, der laver it-industriløsninger. Løsningerne kræver lidt kundskab for at køre som smurt. Derfor dur det ikke, hvis Wexøes folk bare går, når de har sat løsningen op. Det kunne de heller aldrig drømme om. De er nemlig så ansvarsfulde, at de gør alt hvad de kan for at klæde deres kunder bedst muligt på. Det gør de især via deres online Akademi.  Det består af en række video-guides og webinarer, så Wexøes kunder kan få vejledning når som helst – hvor som helst. Blot de har en internetforbindelse. Smart ikke? Ikke mindst, fordi det er lidt nemmere at vise hvilken knap, der skal trykkes på, i en video, end at prøve at forklare hvordan den ser ud over telefonen.

Fra lappeløsninger til professionelt akademi

Der var bare et lille problem. Veksø brugte én type software til at hoste deres videoer. En anden til at afholde webinarer. Et tredje til at reklamere for dem. Osv. Det var efterhånden blevet et kludetæppe af forskellig software, der skulle hænge sammen. Risikoen for fejl og udfald var ved at være for stor. Derfor spurgte de os: ”Kunne man ikke lave én løsning til det hele?”

Den udfordring var vi vilde med! Så nu har vi bygget alt det, de gerne ville have, i ét system. Det er supernemt at arbejde i. Det er top-hurtigt, så alle videoer ruller. Og så har det ét stramt design, der matcher Wexøes profil.

Se selv hvor lækkert det er her: https://www.wexoe.dk/academy/

Udførte opgaver

Design af

Del denne case