Der er ingen tvivl om at en hurtigere hjemmeside giver bedre placeringer på Google. Det er efterhånden alment kendt, at hjemmesider skal indlæse så hurtigt så muligt, ellers er den besøgende væk igen.
En af de essentielle dele i at opnå en hurtigere hjemmeside er, at komprimere billederne så de fylder mindre. Samtidig er det også ønskværdigt at beholde kvaliteten og skarpheden, så billederne ikke ser uskarpe eller udtværet ud.
I et af de tidligere indlæg skrev jeg om en service der hedder TinyPNG hvor du manuelt kan uploade dine billeder og få dem komprimeret før end du uploader dem til din WordPress hjemmeside.
Hvis du hører til de fleste, så er den process lang og træls – Det behøver den dog ikke være.
Automatiser din billedekomprimering
Ville det være skønt, at kunne automatisere den process? Det er jeg helt enig med dig i. Jeg automatiserer selv så mange ting som overhovedet muligt og hvor det giver mening.
Der findes rigtig mange forskellige automatiserede løsninger til billedekomprimering til WordPress, men jeg foretrækker særligt ét af dem. Dét plugin jeg skal til, at anbefale dig anvender vi selv på vores egne og vores kunders sider.
Pluginnet hedder ShortPixel
Det er ganske enkelt fantastisk. Og så er det nemt at komme i gang med, du skriver dig op til en gratis konto via deres hjemmeside.
Efterfølgende modtager du en e-mail med din licens (API) nøgle. Når du aktiverer ShirtPixel pluginnet skal du indtaste denne API nøgle og så er du kørende.
Her fra klarer pluginnet resten, hver gang du uploader et billede, komprimeres det med ShortPixel. Du får 100 gratis billede komprimeringer pr. måned og ud over dette koster det en pris.
For mange hjemmesider er 100 billeder dog mere end rigeligt. Overvej det, hvor mange billeder uploadede du den sidste måneds tid?
Hvorfor lige ShortPixel
Der er mange spillere på markedet og dybest set kan de allesammen nøjagtigt det samme, nemlig komprimere dine billeder på en enkel måde. De er også allesammen ret skrappe til det.
De små forskelle der er mellem dem i komprimeringer er dårligt værd at skrive hjem om og betyder ikke meget i det store billede. Det betyder at det er andre funktioner som bliver de afgørende punkter.
Der er særligt 4 områder jeg er helt vild med ShortPixel på.
Kundeservice
ShortPixels kundeservice er virkelig sublim. Jeg har haft en hel del gode e-mail snakke med en af deres grundlæggere, Alex. Han svarer altid, er imødekommende over for alle mine spørgsmål (Og da jeg selv er nørd, har jeg en del af dem).
Deres prismodeller
De fleste andre lignende service har kun to prismodeller og de er månedlig eller årlig. Det er naturligvis helt fint hvis du uploader mange billeder hver måned og bruger den kvota du har.
De flestes behov er dog næppe til et månedlig abonnement med mindre de driver hjemmesider med masser af artikler ugenligt. Det betyder at det hurtigt kan blive dyrt at komprimere billeder.
Her excellerer ShortPixel ved, at du kan købe one-time-credits hos dem. Det betyder at du betaler én gang, for f.eks 10.000 billeder og så kan du bruge løs ind til de er opbrugt.
Det er knagme fleksibilitet som kommer mindre hjemmesider til gode. Det bedste af det hele er, at selvom du har købt ekstra one-time-credits, så anvender ShortPixel af dine 100 gratis credits før de anvender af dine betalte. I love it!
Mulighed for rollbacks
ShortPixel tilbyder også som en del af deres plugin, at tage en backup af dine eksisterende billeder før de komprimeres. Så hvis du driver en hjemmeside med billeder hvor kvalitet og skarphed er et krav, f.eks. et site med fotografier eller lignende, så har du intet at frygte.
Statistikker over forbrug
Til sidst får du på din ShortPixel konto adgang til statistikker over dit forbrug, så du har fuldstændig gennemsigtighed ifht. hvad dine one-time-credits bliver anvendt på – eller hvor mange billeder du komprimerer hver måned, så du bedre kan træffe en beslutning om hvilken abonnements type som passer dig.
Afslutningsvist
Så har Elegant Themes, i april 2016, testet forskellige billedekomprimeringsplugins mod hinanden og her kom ShortPixel ud som et af de bedste både pga. teknikker og den intuitive brugerflade.
Uanset hvilket plugin du vælger til at udføre opgaven med billedekomprimering, så bør du overveje ShortPixel som en af dine muligheder.