Elråd

200.000,-? Nej kun 40.000,- kr.

Jacob er elektriker. Men ikke bare det. Han har sans for jura og paragraffer. Det er et plus, for hans håndværk er styret af en hel del lovgivning om hvilken installation der skal til hvor og hvornår. Det er sjældent den side af arbejdet, der får de fleste elektrikere til at juble. Men sådan er det ikke for Jacob. Han er faktisk helt tosset med paragrafferne. Så tosset, at han har gjort det til sit levebrød, at få hans ekspertise ud i lommen hos andre elektrikere. Det får de via en hjemmeside, de kan besøge fra deres telefon. Du taster blot dit spørgsmål ind, og så popper hjemmesiden op med det rigtige svar. Og skulle du ikke finde svar på præcis dit spørgsmål, yder Jacob den utrolige service, at du kan ringe til ham og få hjælp. Det hele kører som abonnementsordning.

Jacob havde allerede en hjemmeside, da han kom til os. Men han havde brug for, at den kunne noget mere. Den skulle nemlig kunne holde øje med, hvad folk spurgte om, så Jacob kunne være sikker på at fange hans kunders behov, og hele tiden optimere hjemmesiden med de spørgsmål og svar, der er brug for. Da Jacob først tog kontakt til os, var han – som alle gode forretningsmennesker – god til hurtigt at spørge om en pris. Vi sagde, at vi regnede med, at den motor, han havde brug for under sitet, til at holde øje med folks spørgsmål ville koste ca. 40.000,- at lave. Jacob blev noget stille. Han havde nemlig spurgt en anden hjemmesideudvikler før os, og da havde han fået prisen 200.000,-
Vores besked til Jacob var klar: ”Det er vist på tide, du skifter til Wordpress. Her kan vi bygge motoren og uden det koster dig en bondegård”.
Jacob var klar. Ikke mindst, fordi vi også kunne give ham vedligehold af sitet til en brøkdel af det, han betalte før.
Se hvordan det hele hænger sammen på Elraad.dk

Udførte opgaver

  • 301 redirects for at sikre mest mulig SEO værdi
  • Drift, sikkerhed og teknik
  • Flytning til ny hosting udbyder
  • Hastighedsoptimering
  • Implementering af design fra Photoshop til WordPress
  • Rådgivning og sparring ifht. tekniske muligheder
  • Sparring og rådgivning ifht. design
  • Udarbejdelse og optimering af design

Design af

Del denne case