Har du en WordPress hjemmeside eller en WooCommerce webshop og kører den lidt sløvt i det? Så får du her min liste over de første ting du skal sikre dig for at opnå en hurtigere loadtid.
Jeg har skrevet et par indlæg om loadtider, optimering og performance over det sidste år. Det er et emne som bliver vigtigere og vigtigere for dig at have bare rimelig lidt styr på.
Dette indlæg er tænkt som en tjekliste, så du har styr på de lavt hængende frugter du kan plukke, som giver dig en hurtigere loadtid.
Indlægget her er ikke tænkt som en detaljeret gennemgang af hver punkt, men har du spørgsmål så skriv i kommentarerne.
Din webshops loadtid kan være en flaskehals for omsætningen
Hvis ikke du er klar over det, så hænger din loadtid meget tæt sammen med de potentiale for hvor meget din webshop kan omsætte for.
Brugerne på Internettet er nemlig blevet utålmodige og forvente. Antallet af brugere der er på nettet med deres smartphone er kun stigende og det betyder for dig, at hastigheden for din webshop er endnu væsentligere end før.
Før du går i gang, vil jeg anbefale at du tager en backup og noterer dig hvad du ændrer undervejs.
Sørg for at bruge et værktøj som f.eks. Pingdom Full Page Test til at teste undervejs, så du ved om du er på vej i den rigtige retning.
Er du klar? Her kommer ”tjeklisten”
Vælg en solid hosting udbyder
Sørg for at vælge en hosting udbyder der er kendt for kvalitet og god ydeevne. Du kan ikke forvente en sportsbils hastighed, til prisen af en kvægtransport.
Anvend PHP 7.0 eller PHP 7.1 med OP Cache.
Beklager de tekniske udtryk her, det er hvad det hedder – er du i tvivl om det er slået til, så spørg din hosting udbyder eller din webudvikler.
Husk at bekræfte, at din webshop stadig fungerer efter det er slået til. Det kræver nemlig en vis kodestandard for, at PHP7 kan anvendes.
Komprimér JavaScript og CSS filer
Et af mine favoritværktøjer til dette er Autoptimize, som jeg har skrevet om tidligere.
Opsæt Caching
Der findes et utal af Caching plugins og det kan være svært at vælge. Blandt dem som er nemmest at opsætte er WP Super Cache, WP Fastest Cache og WP Rocket.
Øg mængden af tilladt hukommelse for WordPress
Redigér din wp-config.php og tilføj følgende, lige før linjen
/* That’s all, stop editing! Happy blogging. */
define(‘WP_MEMORY_LIMIT’, ‘512M’);
define(‘WP_MAX_MEMORY_LIMIT’, ‘512M’);
Det sætter grænsen op for hvor meget hukommelse WordPress kan få lov til, at anvende. Værdien 512M er det minimale jeg ville acceptere for en solid hosting udbyder.
Du kan gøre meget mere end ovenstående
Ovenstående er de første relativt enkle ting at gå til og bør gøres på enhver webshop eller hjemmeside der har intentioner om, at have styr på loadtiden.
Der kan gås meget mere i detaljer, men det er ikke formålet her. Formålet er at du med relativt enkle midler, kan gøre din hjemmeside eller webshop hurtigere.
Hav en skøn dag 🙂
3 kommentarer til “WordPress Hastighedsoptimering: Den hurtige tjekliste”
Hvor stor en forskel vil der være ved, at give wordpress mere hukommelse?
Hej Azad,
Dit spørgsmål er lidt “bredt” i det, så derfor kan svaret virke lidt generelt 😉 Om det vil gøre en forskel med mere hukommelse kommer an på flere faktorer, bl.a.
– Hvor meget hukommelse er tilgængeligt i forvejen
– Hvordan ser applikationens “peaks” ud (f.eks. bruger den ofte mere end eller tæt på grænsen for tilladt hukommelsesforbrug)
– Er der en flaskehals ifht. hukommelse eller skyldes det reelt set noget andet der sløver sitet (f.eks. for lidt CPU, langsom database, Slow Queries eller lignende)
– Hvor meget hukommelse der gives “mere”
Jeg håber det gav lidt svar, ellers skal du være velkommen til at spørge mere specifikt – Jeg kan se ud fra din hjemmeside at du selv arbejder med hastighedsoptimering, så jeg tænker du måske har en case i tankerne 😉
Hav en dejlig dag 🙂
Tak for svaret! 🙂
Ja, ville se om det kunne bruges til en case, da jeg ikke rigtigt havde hørt om det før 😉