En af årsagerne til at mange vælger, at få Google Analytics opsat på deres webshop er, at de har hørt det kan anvendes til at måle alle mulige brugbare ting.
Men, hvad er det lige alle de der brugbare ting er? Og hvordan måler du dem?
Google Analytics er muligvis et af de stærkeste værktøjer når det kommer til besøgsstatistik og konverteringsmålinger. Det er dog så sandelig også et af de værktøjer der har en relativt høj indlæringskurve.
Det mest besøgte, er ofte populært
Et godt sted at starte er at finde ud af, hvilket af dit indhold der er mest besøgt. Det vil være en indikator for, at det mest populært.
(Naturligvis forudsat at du ikke fra den ene til den anden uge har startet en ny marketing kampagne for indholdet, så vil du ikke have et godt grundlag at måle på.)
Skridt 1 – Vælg dit tidsrum
Når du er logget ind i Google Analytics vælger du datoen oppe til højre, herfra vælger du tidsrummet du ønsker statistik for.
Skridt 2 – Gå til Adfærd
Ude fra venstre menuen vælger du “Adfærd > Websiteindhold > Alle sider“. Og nu kan du se hvilket af dit indhold som er det mest besøgte.
Hvad kan du så bruge det til
Jo ser du, dit mest besøgte indhold vil ofte være en god indikator for hvorfor besøgende kommer til din side. Det betyder, at du kan lægge mere vægt på det som er populært for din målgruppe.
Det vil formentlig have den gavnlige effekt, at du får flere besøgende – og flere købere hvis du har en webshop.