De seneste par dage har jeg oplevet at rigtig mange der har problemer med spam gennem deres kontaktformularer og jeg har læst, at mange løser det ved CAPTCHA og reCAPTCHA metoder (de felter hvor du skal aflæse bogstaver og tal fra et billede og skrive dem i et felt).
Jeg er i mod, at anvende CAPTCHA som den første metode, da den introducerer et ekstra skridt for brugerne, som ganske mange finder irriterende, særligt fordi at nogle CAPTCHA kan være rigtig sværre at aflæse.
Jeg er tilhænger af, at anvende honeypots som dem første metode – og hvis det ikke fungerer, så kan der sættes CAPTCHA på. En honeypot fungerer lidt som navnet antyder det – en honningkrukke. Forestil dig bierne (bots) som er irriterende og dem vil du gerne trække hen til honningkrukken.
Honeypots fungerer på den måde at de oprette et eller flere usynlige felter til din kontakt formular. Hvis et af disse felter udfyldes, sendes beskeden aldrig fra kontaktformularen.
Det fungerer fordi bots er automatiseret til, som oftest, at udfylde alle felter. Så botten kan ikke sende beskeden fordi den har udfyldt det usynlige felt automatisk – Hvor i mod almindelige brugere, som ikke kan se feltet, derfor ikke udfylder det og derfor kan de sende deres besked – eller tilmelde sig nyhedsbrevet, etc.