Sliders, billedekarrusel, roterende banner, kært barn mange navne. Det vi skal diskutere lidt er årsager til at gå langt uden om sliders – og hvis de skal anvendes, kraftigt overveje hvorfor, de i så fald anvendes.
Det er ret ofte, at jeg hører spørgsmålet: “Hvilket slider plugin er den bedste til WordPress?”. Og mit svar er oftest, “Hvorfor ønsker du at anvende en slider?”.
Og her fra går samtalen ind i hvorfor jeg mener, at sliders er noget som bør kraftig overvejes at ryddes af vejen.
Din hjemmeside er et værktøj
Din hjemmeside er meget mere end bare noget smukt og pænt, som bor på Internettet. Hvis du driver virksomhed, er din hjemmeside er et værktøj til at komme i kontakt med potentielle kunder og kommunikere dit budskab til verden.
Det betyder, at alle elementer som indgår på din side helst skal have en funktion af at opbygge tillid og lede den besøgende hen imod at tage kontakt, skrive sig op til nyhedsbrevet, foretage et køb, etc.
Nuvel, det er OK hvis ikke alle elementer på din hjemmeside direkte fører mod en konvertering eller har et åbenlyst formål. Så længe elementet ikke stiller sig i vejen og negativt påvirker sandsynligheden for, at den besøgende foretager en handling.
Årsag #1 – Slidere kommer i vejen for dine konverteringer
Der korte historie bag opfindelsen af sliders, kom i kølvandet på Flash, fordi den funktionalitet som sliders tilbyder, tidligere var svær at lave uden, at anvende Flash. Da det pludselig blev muligt for alle, at have dem blev de hurtigt populære.
Hele ideen bag slidere er rigtig god, faktisk er tanken rimelig genial. Du ved sikkert, at det handler om, at få mest muligt af dit budskab ned på så lidt plads som muligt (på en elegant måde – det er ikke en TV-Shop reklame du vil have).
Og du har sikker også hørt om det der hedder “above the fold” – Den del af skærmen, den besøgende kan se ved første øjekast når de går ind på din hjemmeside.
Det gør det utrolig nemt, at drage konklusionen: “Så er sliders jo GENIALE jeg kan fortælle hele mit budskab, på et område i toppen af min side – Jeg kan fortælle en hel historie!”.
Bortset fra, at sådan er virkeligheden det ikke. Der er lavet ret meget research i slidere – og alle talene taler imod dem.
1 procent af klik på det der tager mest skærmplads er for lidt
I en undersøgelse fandt man, at kun 1 procent (én procent, det er ikke en slå fejl!) klikkede på en slider. Ud af den ene procent var de 89% af klikkene på DEN FØRSTE slide.
Hvis vi omsætter det til tal, betyder det at kun 10 ud af 1.000 besøgende klikker på din slider – og af de 10 som klikker, er der cirka 9 af dem som klikker på den første slide. Det betyder, at 991 af de besøgende aldrig kigger på slide nummer 2!
Det er ikke væsenligt om du har 100.000 besøgende i timen. Hvis kun 1 procent klikker på slideren, så spilder du skærmplads! Det svarer til at have en lille bitte stue, med en KÆMPE sofa der aldrig er nogen som sidder i.
Kilde: https://erikrunyon.com/2013/07/carousel-interaction-stats/
Årsag #2 – Dit budskab bliver ikke læst
Det lyder hårdt, jeg ved det. Jeg ved du har et budskab du brænder for og det fortjener at nå din målgruppe, så vær sød ikke at skyde dig selv i foden. Lad mig uddybe det lidt.
Du har en rigtig lækker slider med lækre billeder. Du har sat hele din historie op, det spiller max! Der er kun et problem ved det. Det er kun dig som gider sidde og vente på, at slideren roterer så du kan læse budskabet.
Rigtig mange tror at sliders er reklamer
Vi er så overstimuleret af hvordan Internettet ser ud i dag, at langt de fleste tror, at sliders er reklamebannere, så de kigger slet ikke på dem. Dette gælder særligt roterende sliders.
Det betyder, at du potentielt leder dine besøgende til at tro, at der i toppen af din hjemmeside er én stor reklame – Og hvis dit vigtigste budskab står dér, så bliver det ikke læst.
Kilde: https://www.nngroup.com/articles/auto-forwarding/
Årsag #3 – De er ikke gode for skærmlæsere og synshæmmet
En anden væsentlig årsag til at undlade slidere er tilgængelighed. Tilgængelighed eller accessibility er en betegnelse som gør sig gældende ifht. f.eks. synshæmmede eller besøgende der på anden måde er udfordret i deres måde, at anvende hjemmesider på.
Slidere fungere generelt dårligt ifht. skærmoplæsning, da “konteksten” for det som oplæses nemt drukner.
Det hænger sammen med, at slidere generelt giver en “se mig”-effekt som fungerer fint hvis du kan læse og se det der står. Kan du kun få oplæst det der står, så bliver det muligvis meget usammenhængende.
“Jamen Yan, jeg sælger altså ikke produkter til synshæmmede eller andre lignende målgrupper, der tilgængelighedsmæssigt er udfordret.”
Nå, ikke? Så lad os snake om hvad accessibility og Google har med hinanden, at gøre
Google indekserer, groft sagt, hjemmesider ved hjælp af automatiserede robotter som læser din hjemmeside igennem for, at danne sig et overblik over hvad din side handler om.
Googles robotter er blinde. Alt de kan læse er teksten, billedetekster og markup (koden på din hjemmeside). Ud fra det danner de deres version af din hjemmeside.
Hvis din side rent semantisk og kontekstuelt, ikke giver mening, risikerer du at få en lavere page rank for den pågældende side.
Det sker fordi at det første Googles robotter læser er de 7 slides med forskellige budskaber og hvis de ikke giver mening i den større sammenhæng, så konkluderes der at “noget er galt”.
Nuvel, det er ikke fordi du ryger væk fra Google, men i en verden hvor hver procent tæller, ville det da alt andet lige være en lavt hængende frugt at plukke.
Slidere kan være OK at anvende – bare i en anden form
Ok, så slidere er ikke så gode at anvende generelt. Verden er naturligvis ikke sort/hvid og som med alt, kan det anvendes i den rette kontekst og med det rette formål.
Så hvornår og hvordan kan slidere være relevante? Slidere har den fordelen af, at kunne trække opmærksomhed til sig hvis de ikke blot er en endeløs række af ligegyldige billeder og tekster.
Husk dog at uanset hvad du gør så vær opmærksom på, at de besøgende oftest aldrig kigger på slide nummer 2 og efterfølgende.
Det betyder at du skal have knivskarp fokus på, at levere et klart og tydeligt budskab med den første slide – og husk at tilpasse tiden før sliden skifter, så den passer med mængden af tekst.
Har du f.eks. en webshop og vil du gerne vise tilbud fra de nyeste kollektioner eller arrangementer, så arbejde på at have fokus på de to vigtigste budskaber/produkter.
Eller endnu bedre, lav variationer af din forside, som alt efter hvor dine besøgende kommer fra, viser forskellige budskaber. Klikker en besøgende f.eks. ind fra en Facebook annonce med kjoler, så vil det være super relevant at det er kjoler som vises som det første.
Jamen, jeg VIL have flere billeder!
Lad os sige, at du gerne vil vise f.eks. situationsbilleder, produktbilleder eller lignende. En ting du kunne gøre for, at skabe dynamik, er at skifte billedet nedenunder og så beholde den samme tekst. På den måde står dit budskab frem, samtidig med du kan få lov at vise noget visuelt.
Jeg vil dog være fortaler for at du gør noget andet..
Brug et statisk billede – også kaldet et HERO billede
Der er efterhånden mange virksomheder der har fanget an på ideen om, at sliders ikke fungerer som de ellers havde tiltænkt. I stedet har de valgt en strategi hvor de anvender et billeder (eller en baggrund) sammen med en overskrift og deres budskab om hvem de hjælper og med hvad.
Hvorfor virker det, når sliders ikke gør? Det gør det fordi, det holder fokus på budskabet og det er budskabet som dine besøgende skal kunne identificere sig med.
Til sidst er her nogle eksempler på nogle rigtig gode hero billeder, der klart kommunikerer hvad hjemmesiden handler om, som du kan hente inspiration fra.
6 kommentarer til “3 Årsager til at undgå sliders og billedkarruseller”
Super gode pointer Yan og TAK fordi du bidrager til den berettigede “mobning” af sliders. Jeg synes især det er vigtigt at spørge kunden om, hvorfor de i givet fald ønsker en slider på forsiden. Hvad de gerne vil have ud af det udover at de synes det er pænt og “so ein ding muss wir auch haben”.
Hej Torben 🙂 Jeg er glad for du kan bruge indlægget til noget.
Jeg er helt enig, det er virkelig væsentlig at forstå hvorfor kunden ønsker en Slider – særligt på forsiden. Det kan være der er berettiget årsager, oftest finder jeg dog også, at der er bedre løsninger end sliders, som giver større effekt og bedre konvertinger.
Hej Yan
Det er da det bedste indlæg, jeg har læst længe. Og meget brugbart. Jeg hører da helt klart selv til dem, der har ment at en god slider med de to-fire væsentligste dele af indholdet var det absolut bedste du kunne lave på din side. Men det vil jeg så revurdere en del.
Til mit forsvar skal det siges, at jeg som regel arbejder med arrangementer, og selvom jeg gerne ser disse konverteret til fremmøde og nogle gange billetsalg, så det ikke afgørende. Hovedsagligt skal de fungere som appetitvækkere og fortælle om, hvad institutionen står for.
Jeg tror også, at du har helt ret i, at brugeren sjældent klikker på dem. Desværre er det svært at måle om de så ser på dem. Det håber jeg dog, at de gør.
Interessant er de i hvert fald at skulle gentænke brugen af skiftende billeder. Eller helt droppe dem. Det giver i hvert fald god mening at skulle gentænke sit “Budskab”. Eller få det i fokus.
Hej Mark,
Jeg er enig med dig, at det alt sammen kommer ned til formål og det kan være svært at måle på om der rent faktisk bliver kigget på sliders. Jeg har ikke selv nogle solide statistikker på netop dette, men jeg anvender heatmaps som HotJar og Inspectlet.
De afslører nogle af de samme tendenser i de optagelser jeg har set på sites, nemlig at der blot scrolles ned meget hurtigt og ingen venter på, at billedet skifter. Det er naturligvis på ingen måde statistisk signifikant data jeg har ifht. det.
Jeg kan dog varmt anbefale dig, at anvende Hotjar eller Inspectlet og optage hvad brugerne rent faktisk gør på sitet – Det giver hurtigt ret fin data ifht. det enkelte site om hvordan brugerne interagerer med det.
Tak for tippene. Det er da værd at prøve eller sende til nogle andre, der kan prøve det af.
Det var så lidt Mark 🙂 Jeg er glad for det kunne bruges 🙂