Når det kommer til webshops så er der to ting næsten alle har til fælles, men som ofte bliver overladt til tilfældigheder, fordi de for mange, er et nødvendigt onde: cookie notifikationer og nyhedsbrev popups.
Det første af de to, cookie notifikationer, bygger på ideen om, at besøgende skal have et valg ifht. deres privatliv og mulighed for, at give samtykke til, at oplysninger om deres gøren og laden, opsamles anonymt.
Det har resulteret i lovgivningen omkring cookies, som mange webshopejere er klar over eksisterer, fordi de skal leve op til et minimum.
Dybest set er den ofte til gene for de besøgende og webshopejeren, fordi den potentielt ødelægger bruger oplevelsen (Tænk på sidste du mødte en cookie notifikation der fyldte halvdelen af skærmen og du ikke kunne finde luk-knappen på).
Forstå mig ret, jeg er stor fortaler for privatliv på Internettet
Men, måden Internettet fungerer på, gør at i langt de fleste tilfælde har vi brug for cookies.
Og langt de fleste brugere ønsker det også et i ret stort omfang, da det giver dem mulighed for en masse ting, der ellers ikke ville være muligt som f.eks. at gemme logins, indstillinger, osv.
Det resulterer i, at cookielovgivningen i et vist omfang er uden konsekvens, ud over det giver en masse cookie notifikationer som ingen læser (lidt som handelsebetingelser, EULAer, osv.) fordi de fylder næsten 10+ sider med juridisk fagsprog, som ingen læser.
Gør dem til en del af bruger oplevelsen
Nuvel, de skal være der og de har deres ret. Så hvad med at gøre dem mere interessante, mindre forstyrrende, sjove, eller bare til en del af brugeroplevelsen? Et par eksempler på dette er:
Haandsprit.dk og Trae.dk anvender begge Cookie Law Info pluginnet til WordPress (Det er forresten det samme vi anvender her på Yanco.dk. Styling er en vi bryggede sammen, fordi vi var dødtrætte af grimme cookie popups.
Læg mærke til hvordan Haandsprit.dk på en ret elegant måde, har gjort notifikationen til en del af menuen og på trae.dk bliver den bemærket, uden at fylde hele skærmen.
Silktide anvender deres eget Cookie Consent som også er diskret og passer inde i oplevelsen med sitet, så det ikke er en grim dims i bunden af skærmen.
Hvis du vil have fat i stylingen til Cookie Law Info pluginnet er den her.
Nyhedsbrev popups – De skal også have en makeover
Næsten alle webshops anvender nyhedsbrev popups, fordi det er en kilde til at få lov til, at snakke til deres målgruppe og generere omsætning.
Alt for ofte bærer nyhedsbrev popups præg af, at de er der fordi nogen havde hørt, at nyhedsbreve sælger. Derfor ligger der ofte heller ikke den store tanke bag udførslen. Og så bliver de besøgende mødt af en nyhedsbrev popups, som i mange tilfælde forstyrer dem og de ikke bemærker.
Det er OK at forstyre, men hvis du ønsker at få flere der skriver sig op – Så lav noget som virkelig er iøjenfaldende eller sjovt og som taler til målgruppen med et stærk budskab.
Eller som i tilfældet med Fanatic, har vi lavet noget som taler direkte til målgruppe og det univers de er i
Det er forresten lavet med et udvidelses plugin til Bloom som du kan læse mere om her.
Del dine eksempler
Har du nogle gode eksempler på sjove, interessant eller super nyhedsbrev popups – Så lad os se dem i kommentarerne. Jeg er sikker på der er masser der ude og hvis du deler dem – Kan andre blive inspireret og få ideer til deres egne!